Vedtægter

Love og vedtægter for Harboøre Idrætsforening
§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Harboøre Idrætsforening. Foreningen er hjemmehørende i Harboøre i Lemvig kommune.
§ 2 Formål
Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
§ 3 Tilhørsforhold
Foreningen er tilsluttet DGI, JHF og DBU og dermed undergivet disse organisationers vedtægter.
Foreningen kan i øvrigt være tilsluttet de hovedorganisationer som den til enhver tid siddende bestyrelse finder behov for.
§ 4 Optagelse af medlemmer og kontingent.
Som medlem kan optages enhver, som vil indordne sig under foreningens bestemmelser, og som ikke er i kontingentrestance i en anden forening. Optagelser sker ved henvendelse til en af foreningens ledere.
Kontingent til foreningen fastsættes af bestyrelsen, som også bestemmer opkrævningsmetoden.
§ 5 Medlemsforhold
Foreningens medlemmer og ledelse hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilken alene foreningen hæfter med dens formue. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen. Foreningens medlemmer har ikke Krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§ 6 Udmeldelse og udelukkelse
Udmeldelse sker ved henvendelse til foreningens bestyrelse. Kontingent skal betales for det halvår, i hvilken udmeldelsen finder sted.
Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der modarbejder foreningen eller dens formål, eller som er i kontingentrestance.
Det eller de udelukkede medlemmer kan få deres sag behandlet på foreningens ordinære generalforsamling.
§ 7 Generalforsamlingen
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Indvarsling sker ved opslag i lokalområdet og via foreningens hjemmeside senest 10 dage før generalforsamlingen afholdes.
Indkomne forslag og forslag om vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsordenen skal indeholde følgende:
1) Valg af dirigent
2) Beretning
3) Regnskab
4) Indkomne forslag
5) Valg til hovedbestyrelsen
6) Valg af 1 suppleant til hovedbestyrelsen
7) Valg af udvalgsmedlemmer
8) Eventuelt
Alle valg skal være skriftlige, og i øvrigt skriftlig afstemning på forlangende. Alle beslutninger tages ved simpelt flertal. Se da dog § 11 og § 12.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset mødte stemmeberettigede.
Generalforsamlingens protokol underskrives af dirigenten.
§ 8 Stemmeret og valgbarhed
Følgende har stemmeret ved generalforsamlingen:
a) Aktive og passive medlemmer over 16 år.
b) Bestyrelsesmedlemmer, suppleanter til bestyrelsen, udvalgsmedlemmer, revisorer og revisorsuppleanter, trænere og ledere.
c) Forældre til medlemmer under 16 år, dog kun en stemme pr. husstand.
Ingen kan opnå mere end en stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Valgbar til bestyrelsen er alle, som er myndige.
Valgbar til udvalg er alle, som er fyldt 16 år.
§ 9 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsen eller 25 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller motiveret krav herom med angivelse af dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal indvarsles og er beslutningsdygtig som den ordinære generalforsamling.
§ 10 Foreningens ledelse
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 til 6 medlemmer. Alle bestyrelses/udvalgsformænd er valgt af generalforsamlingen for en 2-årig periode. Genvalg kan finde sted. Alle suppleanter er valgt for en 1-årig periode.
Bestyrelsen vælges således:
På generalforsamlingen vælges 5 til 6 medlemmer, som selv konstituerer sig med følgende:
a) Formand
b) Næstformand
c) Økonomiansvarlig og kontingentansvarlig
d) Sekretær
e) Alm. Medlem
f) Alm. Medlem
Heraf er 3 på valg hvert lige årstal og 2 til 3 hvert uligt årstal.

Følgende udvalg, har 2 til 6 medlemmer, alt efter udvalgets behov.
På generalforsamlingen er der valg af 1 til 3 medlemmer pr. udvalg, skiftende hvert 2. år.
Det er op til udvalgene selv at konstituere sig.
a) Håndboldudvalg
b) Fodboldudvalg
c) Gymnastikudvalg
d) Badmintonudvalg
e) Kroketudvalg
f) Løvfaldsmesseudvalg
g) Sponsor/aktivitetsudvalg
Udvalgsformændene kan deltage i bestyrelsesmøder efter behov og holder bestyrelsen orienteret om arbejdet i udvalgene.
Ved indtrædelse i bestyrelsen eller i et udvalg sidder suppleanterne indtil førstkommende ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen kan i øvrigt nedsætte udvalg til at varetage særlige opgaver for foreningen.
Økonomiformanden er ansvarlig for foreningens regnskab. Sekretæren fører forhandlings-protokollen.
§ 11 Regnskab
På den årlige generalforsamling vælges der for en 2-årig periode 2 revisorer. Heraf afgår 1 hvert år.
For en 1-årig periode vælges 1 revisorsuppleant.
Revisorerne reviderer foreningens regnskab ved regnskabsårets afslutning.
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
Det reviderede regnskab skal foreligge skriftligt til alle deltagere på generalforsamlingen underskrevet af revisorerne.
§ 12 Vedtægtsændringer
Ændringer af foreningens love og vedtægter kan vedtages på enhver ordinær og ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt rettidigt, og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§ 13 Foreningens opløsning
Foreningen kan kun opløses, såfremt 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede på 2 generalforsamlinger med mindst 14 – højst 30 dages mellemrum stemmer herfor.
Ved opløsning af foreningen kan formue og rekvisitter kun anvendes til de i § 2 nævnte formål i Harboøre i Lemvig kommune.
Vedtaget på generalforsamlingen den 29. februar 2016.