Nyheder: 2014

Julen 2014

Vi vil gerne her sige tak til Harboøre sogns sparekasses almennyttige fond, for at de også i år har uddelt penge til Harboøre IF. Det er jo en rigtig dejlig tradition at være en del af. Så rigtig mange tak til fonden.

Så er endnu et år ved at rinde ud, vores cups er vel overstået og alle er ved at gøre sig klar til jul. Harboøre IF takker alle for deres store arbejde gennem hele året, uden alle de mange frivillige var der jo ikke nogen forening.

Harboøre IF ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Vestjysk Bank Cup 2014

I weekenden den 28. til 30. oktober holdte Harboøre IF det andet cups, ”Vestjysk Bank Cup”. Hvor 49 hold deltog i puljerne U13 til U16 drenge og U14 piger, alle hold leverede rigtig flot fodbold og der var rigtige mange jævnbyrdige kampe.

Fredag aften spillede 8 hold U16 drenge, hvor Klinkby 2 slog Klinkby 1 i B-finalen og Ejstrupholm slog Sallingsund i A-finalen.

Lørdag startende med 8 hold U13 drenge, hvor Klitten slog HIF/TIF 3 i B-finalen og Team Thy slog HIF/TIF 1 i A-finalen. Efter U13 spillede 8 hold U14 A/B drenge, hvor HB 10 slog LGF 1 i B-finalen og Team Johnny slog Skjern Bank. 5 hold U14 C drenge afsluttede en rigtig hyggelig lørdag, hvor LGF slog Struer 2 i finalen.

Søndag formiddag startede 12 hold U 15 drenge deres turnering og i B – finalen blev ”Fars glade grise” nr. 3, ”Struer 1” nr. 2 og vinderen blev ”De små lam”. I A – finalen blev LGF C nr. 3, Klinkby nr. 2 og vinderne blev Barcalona. Som afslutning på en god weekend spillede U14 piger, hvor der var 8 hold og vinderne i B – finalen blev HIF/TIF 2 på en anden plads og HIF/TIF 1 på førstepladsen. I A – finalen løb Struer/Lemvig med førstepladsen og Mejrup andenpladsen.

Harboøre IF takker for en rigtig god weekend og håber at vi ses igen til næste år.

Fyrværkerisalg i Harboøre

Som noget nyt i Harboøre, sælger Harboøre IF. kvalitets fyrværkeri fra Bright Star firework fra den 27/12 til den 31/12 i Harboøre Centeret. Køb dit fyrværkeri hos HI. og støt klubben. Se nærmere omkring åbningstider senere.

Dagli Brugsen Cup 2014

Harboøre IF holdte det første af sine cups, ”Daglig Brugsen Cup”. Hvor 87 hold deltog i puljerne U7 til U13. Alle hold leverede rigtig flot fodbold og der var rigtige mange jævnbyrdige kampe, ligeledes var der stor forældreopbakning.

Harboøre IF takker alle spillere, forældre, medhjælpere og ikke mindst Baldi for en rigtig god weekend og håber, at vi alle ses igen til næste år.

Billederne fra stævnet kan ses på vores Facebook side.

Rødderne

Harboøre IF er en del af FCM Klubsamarbejdet.

Et nyt spændende tiltag er RØDDERNE – Fodbold på hjemmebane.

Som en del af det koncept beder FCM om lov til at sende nyhedsbreve mm. via mail.
Du kan være med til at støtte dette spændende tiltag, ved at tilmelde dig via dette link, fortryder du senere kan du nemt frameldes.

http://tinyurl.com/klubsamarbejdet

Lokale trænere og klubber får igennem FCM Klubsamarbejdet via RØDDERNE – Fodbold på hjemmebane
– Inspiration, sparring og uddannelse til lokale trænere/klubber.
– Netværk og dialog imellem lokale trænere/klubber.
– Udvikler det generelle niveau for lokale børne- og ungdomstrænere.
– FCM-licenstræner 3-4 gange ugentligt i regionen.

Mere info om RØDDERNE kan findes på
http://www.fcmklubsamarbejdet.dk/Default.aspx?kat=132

Forbrugeraften 2014

Så er endnu en forbrugeraften vel overstået, godt 200 personer så et flot modeshow, fik det store kaffebord, flotte gevinster til de heldige vindere og afslutningsvis besøg hos de flotte stande med gode tilbud. HIF takker alle og håber, at vi ses igen til næste år.

 

Håndboldskole 2014

For 4. år i træk har Harboøre IF i samarbejde med DGI, holdt en tre dags håndboldskole. 34 børn var tilmeldt, de fik masser af håndboldtræning, af engagerede unge trænere. Træningen var tilpasset det niveau og alderstrin de tilhørte, de tre dage gik dog hurtigt og flere af den er klar igen til næste år, vi ses.

Løvfaldsmesse 2014

Så er året Løvfaldsmesse vel overstået.

To forrygende dage, med 2500 besøgende er Løvfaldsmessen igen en stor succes.

Med masser af flotte stande, gode tilbud og god underholdning begge dage.

Lørdag eftermiddag var der underholdning med Christian Stausholm og børnene skulle finde Holger.

Søndag starter som altid, med kaffe og rundstykker, med underholdning samt fællessang, om eftermiddagen var der underholdning af Fede Finn & Funny Boyz Light og Peter Lund lavede fiskeauktion med stor succes som altid.

Ansigtsmaler Winnie Hedegaard havde travlt hele weekenden, børnene stod i kø for at blive malet.

Harboøre IF takker alle for en god weekend og ikke mindst messeudvalget for det store arbejde.

Harboøremesterskab i Krocket 2014

Krocket afdelingen har afholdt årets Harboøre Mesterskaber i Krocket 2014.
Det foregik mandag d. 29/9, hvor 20 spillere havde spillet sig frem til finalekampene der foregik i 3 rækker.
Efter en god dag med godt spil, godt vejr og en god frokost, kunne de tre Harboøre Mestre kåres.
Det blev: Karl Peder Rønn i A-rækken (2. År i træk), Søren Langer i B-rækken (2. År i træk) og Børge Ørts i C-rækken.
Som noget nyt var der i år direkte Finalekampe mellem de to puljevindere i både A og B rækken og her var Henrik Eriksen oppe imod Karl P. Rønn, men tabte i en god kamp.
Poul E. Jakobsen var i finalen mod Søren Langer i B-rækken, men her trak Søren L. som sagt det længste strå.

DM i Krocket 2014

I weekenden d. 20-21/9 havde Harboøre Krocket 2 hold med til de årlige LM i krocket for hold i Vildbjerg, under DGI.

Begge hold kunne efter en spændende weekend med en masse kampe kalde sig Danmarksmester, så det var nogle glade spillere der sent søndag eftermiddag vendte hjem til Harboøre.

I B1 rækken vandt holdet 14 ud af 20 kampe og 2. pladsen i denne række vandt 12 kampe. Så en spændende pulje, hvor Harboøre holdet i sidste ende trak det længste strå.

Det er desuden 3. gang at netop dette hold vinder et LM for hold. Så et flot resultat.

I C1 rækken var holdet fra Harboøre med på et Wild Card, da de var blevet nr. 2 i deres indledende pulje under den årlige turnering.

Holdet er med for første gang, og da holdet fra Sevel der vandt puljen ikke kunne stille op til LM, fik Harboøre holdet chancen og derved også det flottere at de så kunne tage mesterskabet hjem.

C1 spillede 16 kampe hen over weekenden og vandt de 12 kampe som var en sikker 1. plads, da holdet på 2. pladsen havde 8 sejre.

Harboøre Krocket har også haft en enkelt spiller med i LM for Par, som foregik i Skørping i begyndelsen af september og det var Karl Peder Rønn.

Han var makker med Søren Hedegaard.

De vandt 4 ud af 5 kampe og kunne så hermed kalde sig Danmarksmester i puljen M2 for Par.

Dermed er Karl Peder Rønn dobbelt Danmarksmester i år og et særdeles flot resultat.

1 2 3 4